Dansk Model Sejlklub / Nyheder
Nyheder - Kai Ipsen er afgået ved døden - 31. december 2014
KOMMENTAR FORSIDE  LINKS  |


Kai Ipsen er død!





Kai Ipsen ses her sammen med Gilly i Hamborg, Tyskland.


 

Kai Ipsen er afgået ved døden den 31. december 2014, 93 år gammel.

Kai blev født 11. juni 1921 i Kongedybet 5.

Kai boede i Kongedybet 5, 3. sal i 90 år. Først med sine forældre, senere med sin hustru Ruth.

Kai sov ind hjemme i Kongedybet, hvilket han selv besluttede.

Kai har gennem et langt liv betydet meget for Dansk Model Sejlklub.
Kai har siddet som Formand for klubben i en lang årrække.

Kai var nærmest ensbetydende med D.M.S.

Kai tegnede og konstruerede indtil flere Modelbåde til kapsejlads.
A-Class og Marplehead. Bedst kendt er vel knækspantbåden Fascination.

Kai vandt indtil flere A-Class verdensmesterskabs titler bl.a. i Fleetwood, England.

Kai var en meget afholdt og hjælpsom person, og havde næsten altid en genial simpel løsning på et teknisk problem – En såkaldt Kai-løsning.
Løsningen var altid af det billigste forekommende materiale, såsom cykeleger, og andre forhåndenværende midler som han kunne finde i sit værksted (Kælderen i Kongedybet).

Kai vil blive savnet..